Fodbold på den Franske Reviera: Nice og Monaco

20. januar 2021

Den Franske Riviera er kendt for stort set alt andet end fodbold; sol, kilometer lange badestrande, casinoer, vin og det søde liv for verdens filmstjerner. Men der findes også to fodboldklubber, som er et besøg værd.

Sydfrankrig og den Franske Riviera har været og er stadig et yndet rejsemål for mange danskere, når sommerens sol melder sig. Mange turister tager til området for de franske vine, det franske køkken og de mange standstrande, hvor sommerdagene kan bedrives med beundre det azurblå vand og års mode inden for badetøj.

Dog kan området også byde på fodbold i europæiske topklasse, et faktum mange måske glemmer når solen bager ned og de kølige drinks står i kø. Herunder får du en mini-guide til de to byer og fodboldklubber i henholdsvis Nice og Monaco, som ligger med kun 13 kilometer imellem sig, men på nogle punkter er som nat og dag.

Byen Nice og fodboldklubben OGC Nice

Byen Nice er klart den folkelige af de to byer, og også den største med sine cirka 340.000 indbyggere. Ved et besøg til området, kan det klart anbefales at bosætte sig i Nice, frem for Monaco, dels med tanke på pengepungen (Monaco er meget dyr) og dels hvis man vil opleve det varme sydeuropæiske aftenliv (som Monaco ikke byder på).

Byen ligger på Côte d’Azur og er en moderne by med sporvognslinjer og et kilometer lang strandpromenade (Promenade des Anglais) med tilhørende badestrande.


Stadion i Monaco: Stade Louis II

I det gamle bydel af Nice, tæt på byens havn, findes det hyggelige og folkelige Nice, hvor restauranter og barer ligger tæt side om side, og hvor byens aften- og natteliv udspiller sig. Sammen med byens strande er dette område helt sikkert et besøg værd. Det lille “bjerg” midt i byen Colline du Château, kan bestiges til fods på 10-15 minutter, hvilket giver en fantastisk udsigt over byen.

Læs mere om Nice og Côte d’Azur på den officielle turistguide: cotedazurfrance.fr (engelsk version).

Fodboldklubben OGC Nice er fra 1904 og en af de ældste fodboldklubber i Frankrig. Klubben spiller i dag sine kampe på det moderne Allianz Riviera i byens udkant, efter man i 2013 flyttede fra det tidligere stadion Stade du Ray i centrum af byen. Klubben har fire gange vundet det franske mesterskab, dog ligger det seneste mesterskabt tilbage i 1959. Seneste titel af betydning er fra 1997, hvor klubben vandt det franske pokalturnering Coupe de France.

Klubben har altid været kendt for at have en meget trofast og fasttømret fanbase i området, overalt i byen ses også klubbens farver og logo, og man mærker lokalbefolkningens stolthed over klubben.


Aftenhimmel over Nice

Staten Monaco og fodboldklubben AC Monaco

Mikrostaten Monaco er mest kendt som legeplads og skattely for de rige og berømte, samt for det årlige Formel 1 Grand Prix i byens smalle gader. Monaco har cirka 40.000 indbyggere, samlet på et meget lille område, heraf bor cirka 30.000 i det mest berømte område, nemlig Monte Carlo. Monte Carlo er hjemsted for, og har lagt navn til, det berømte Casino de Monte Carlo, som også er med til at gøre mikrostaten så berømt.

Byens casinoer ligger alle i Monte Carlo-bydelen og tiltrækker hvert år massevis af turister. Skal man være lidt hård ved Monaco, er casinoerne også noget af det eneste som er værd at tage til Monaco for. Byen er generelt lidt kold og gaderne tomme. Der er slet ikke det samme liv og den samme varme stemning som i Nice. Med mindre du har mange penge og kan komme inden for i jetset-livet som forgår bag lukkede døre på de dyre hoteller og på havnens luksus yachts, så er Monaco ikke for mening mand.

Dog med den ene undtagelse af byens fodboldstadion Stade Louis II, hvor fodboldklubben fra 1919 AC Monaco har hjemmebane. Bakket op af adskillige rigmænd har klubben, som stor set ingen fans har, formået af vinde det franske mesterskab som sent som i 2017. Klubben har også været mere eller mindre fast inventar i Champions League i nogle år og i 2004 nåede klubben til Champions League finalen i Gelsenkirchen, hvor man dog tabte med 3-0 til FC Porto.

Stade Louis II ligger i Monacos sydligeste kvarter Fontvieille og kan nåes på gåben på cirka 15-20 minutter fra mikrostatens underjordiske togstation (direkte tog til Nice på 15 min).

Er man på sommerferie i området i august eller september måned, kan man være heldig at den fransk fodboldsæson er startet og der er kampe i de to byer. Den stemningsmæssige oplevelse er klart bedst i det mere folkelige Nice, mens fodboldholdet fra Monaco har været historisk mest succesfuld af de to.