Info om live betting: Hvordan fungerer det?

9. juni 2021

Live betting er igennem de seneste par år blevet mere populært, da det giver oddsere mulighed for at spille på en sportsbegivenhed, mens den finder sted.

Et live bet giver spillere mulighed for at spille på eksempelvis en fodboldkamp, mens den bliver spillet. Her kan man typisk spille på mange forskellige udfald som for eksempel hvem der vinder, hvor mange mål der bliver scoret, eller hvilke spillere der scorer. Oddsene vil ændre sig kampen igennem, alt efter hvordan kampen udfolder sig.

Fordele ved live betting

Der er mange fordele ved at live bette. For det første giver det mulighed for at se holdene an, før man tager en beslutning. Overvejer du eksempelvis at spille på en fodboldkamp før kampstart, men er i tvivl omkring udfaldet af kampen, kan det være en idé at vente til kampen er startet. Det vil give dig mulighed for at få en bedre fornemmelse for holdene, så du kan tage den rigtige beslutning.

Mange mente eksempelvis at Manchester City, var favoritter til at vinde Champions League finalen, og nogle spillede derfor på Guardiolas hold før kampstart. Chelsea endte som bekendt med at vinde finalen, og i det her tilfælde havde det altså været bedre at vente med at placere væddemålet, indtil kampen var begyndt.

Live betting kan også være godt, hvis du overvejer at spille på en bestemt spiller. Messi der blev topscorer i La Liga i denne sæson, er altid spændende at følge i forhold til live betting. Han er nærmest altid garanti for mål, og hvis du ser at han i en kamp virker oplagt, kan det være en ide at spille på ham som målscorer. Det samme gør sig gældende for andre angribere. Ser du en fodboldkamp, og lægger mærke til at en specifik spiller har en god dag, kan et målscorervæddemål måske være svaret.

Hvordan fungerer live betting

Hvis du gerne vil lave et live bet kræver det først og fremmest en konto hos en bookmaker. Bookmakerne tilbyder ofte væddemål på mange forskellige sportsbegivenheder. Fodbold er dog det mest populære, men det er altså muligt at finde gode live odds på andre sportsevents. Lige meget hvilken sport du spiller på, er det nemt og lige til, når du først har oprettet en konto. Herfra kræver det blot at du logger ind, og finder frem til live odds sektionen.

Her bør du holde øje med oddsene, der ændrer sig som kampen skrider frem. For eksempel, hvis et hold er favoritter før kampen, og det andet scorer det første mål, vil chancen for at favoritterne vinder kampen blive mindre, hvilket betyder at oddsene stiger. Det betyder selvfølgelig ikke at favoritholdet ikke kan vinde kampen, blot at de skal score flere mål for at vinde.

Det er ikke kun mål, der har en indflydelse på oddsene. Får det ene hold eksempelvis et rødt kort, kan det have stor betydning for udfaldet af kampen. Som et resultat vil oddsene også ændre sig. Live betting kan altså give oddsere flere muligheder for at lave interessante væddemål og hvis du har et godt øje for spillet, kan live betting måske være noget for dig.