Spillemyndigheden kigger med fra sidelinjen for at sikre retfærdigt spil. Det skal TV-spot gøre danskerne bevidste om.
Spille, bette, oddse; uanset hvad du kalder det, er det populært i Danmark. Rigtig mange danskere ynder at spille i én eller anden form; spil på spillemaskiner, skrabelodder, fodboldkampe eller noget helt fjerde. Heldigvis findes der i Danmark Spillemyndigheden, hvis opgave er at sikre, at spillene går retfærdigt til.
Spillemyndigheden vil gerne brede sit kendskab; det skrev de i en pressemeddelelse 5. september 2018. Det ønske blev søsat få dage senere i form af et fire ugers TV-reklame, der kørte på de danske TV-skærme fra 8. september 2018.
Læg mærke til smiley-ordning
”Lægger mærke til fair spil”, sådan lyder reklamens pay-off, og det skal gøre danskerne bekendte med, at Spillemyndigheden, som er en instans under Skatteministeriet, følger med i danskernes spillevaner og gør en indsats for at sikre retfærdigt spil. Det gør de blandt andet ved en smiley-ordning. Alle godkendte spilleudbydere har dette tilladelsesmærke til at tilbyde spil. Uden mærket drives virksomheden ulovligt.
”Man kan sammenligne vores mærke med en smiley-ordning for spiludbydere,” siger direktør Birgitte Sand: ”Mærket fortæller spilleren, at spiludbyderen har tilladelse fra Spillemyndigheden, og at vi fører tilsyn med udbyderen.”
I Danmark er der efterhånden mange godkendte spiludbydere, og i skrivende stund, er Mr Green Casino den seneste af de godkendte spiludbydere i Danmark.
Skal forebygge spilafhængighed
Afhængighed af spil er et problem, som kampagnen også skal forsøge at afhjælpe. Blandt andet ved at gøre opmærksom på, at man som spiller kan melde sig ind i ROFUS (Register over Frivilligt Udelukkede Spillere), hvis man i en periode har behov for at blive afholdt fra at spille. På den måde viser kampagnen både, at Spillemyndigheden sørger for, at spillerne kan spille under ordnede forhold, men også at der gøres en aktiv indsats for at forebygge spilafhængighed.
Reklame med humor
I reklamen ses en kvinde, som skal fungere som personificering af Spillemyndigheden, siddende på en høj stol for at overvåge det danske spilmarked. Kvinden strikker i et tempo, hvor de færreste kan følge med, mens hun nøje følger med i danskernes spil. Reklamen er baseret på humor og bruger blandt andet ordspil som:
”Jeg sikrer dig din gevinst, hvis skrabeloddet pludselig skulle vise sig at gemme på tre ens kaniner, og det er mig, der sørger for, at den enarmede ikke er en tyveknægt.”
Reklamen varer 30 sekunder og blev lanceret i forbindelse med det politiske fokus på spilafhængighed.